Om Avedørelejren

Historisk set er kaserneanlægget mere end 100 år. Forløberen for Avedørelejren var Paradislejren, der blev opført i i august 1896 på en mark ved Paradisgården. Paradisgården lå mellem Vestvolden og der, hvor Avedøre Stationsby i dag ligger.

Paradislejren, som var en teltlejr, blev brugt af 12. Fæstningskompagni, som sammen med andre fæstningskompagnier havde opsyn med og skulle forsvare Københavns befæstning, Vestvolden.

Avedørelejren er tegnet af arkitekt Helge Boysen-Møller, der var inspireret af ældre dansk kasernebyggeri. Lejren er inspireret af Kastellet i København. Han tilstræbte et symmetrisk anlæg der omgav den centrale alarmplads. Denne type kasernebyggeri er tidstypisk og findes også i f. eks. Sandholm- og Høveltelejren

Avedørelejren var på 3½ hektar med 15 større og mindre bygningersamt øvelsesplads på 1½ hektar samt skydebaner tæt ved stranden.

Avedørelejren var oprindeligt kun beregnet til sommerbrug. Forholdene for mandskab og officerer var dog væsentligt bedre end Paradislejrens teltlejr med barakker. De 4 belægningsbygninger skulle hver huse et kompagni på 112 menige og 8 befalingsmænd.

Spisningen foregik for de meniges vedkommende i forplejningsbygningen, der kunne huse 240 spisende soldater. Her var afsat et fast antal minutter til at spise i.

Officererne og underofficererne havde hver deres separate messer, der næsten var indrettet ens og med en del flere luksuriøse faciliteter end de meniges, fx forekom der vinkælder i officersmessen.

Det ugentlige bad blev klaret i badeanstalten, der var forsynet med 2 enkeltbaderum for officererne, 2 enkeltbaderum for underofficererne samt 1 baderum for de menige med 8 samtidig virkende brusere. Selve anlægget havde en kapacitet på 120 bade pr. time i 6 timer – forudsat at hvert bad kun tog 3 minutter.

Sergenter og korporaler havde adgang til indendørs wc'er, mens underkorporalerne og menige besørgede deres nødtørft i udendørs toiletter.

Avedørelejren har siden 1913 været hjemsted for bl.a. fæstningsartilleriet, raketafdelingen og uddannelsen af hærens mekanikere.
Hvidovre Kommune købte Avedørelejren i 1999 for at sætte rammerne for en spændende byudvikling. Nu deler vi bl.a. adresse med et vibrerende filmproduktionsmiljø og nogle af Hvidovre Kommunes kulturelle galionsfigurer, så som Cirkusmuseet og Lokalhistorisk arkiv.

Læs meget mere om det på Forstadsmuseets hjemmeside og på Vestvolden-Hvidovre's hjemmside

 

Filmbyen

Mange kalder også Avedørelejren for Filmbyen, selvom Filmbyen egentlig kun dækker en enkelt gade i lejren. Men helt gal er betegnelsen nu alligevel ikke, for der er over 20 filmselskaber præsenteret herude, og Filmbyen er det sted i Skandinavien, der produceres flest film.

Et af de mest kendte selskaber er Zentropa, der tæller instruktører som Lars von Trier, Per Fly, Susann Bier, Thomas Vinterberg og mange flere.

Omgivelserne
Området, både indenfor ’murene’ og udenfor, tilbyder mange oplevelsesmuligheder.

”Lejren” ligger i udkantet af Avedøre og grænser op til Vestvoldområdet og de omkringliggende grønne områder, som indbyder til rekreative udfoldelser.

Hvadenten det er en cykeltur langs Volden op til Strandmøllen ved Øresund, en spadsertur i nærområdet, picnic på ’Sletten.

Quark-centret, som er et stort naturcenter, ligger i forlængelse af Avedørelejrens vestlige område. Se nærmere på Quark's hjemmeside. Eller hvad med at sende ungerne på cirkusskole i den gamle Fægtesal ved Alarmpladsen? Se nærmere på Cirkusmuseet's hjemmeside 

 

Om Hvidovre
Hvidovre er en bydel til København med 51.202 indbyggere (2013), beliggende i Hvidovre Kommune øst for Brøndby, syd for Rødovre, vest for Valby og otte kilometer vest for København Centrum.

Hvidovre er én af de gamle forstæder til København. Kommunens to oprindelige landsbyer, Hvidovre og Avedøre, begyndte at blive udstykket i sommerhusgrunde omkring 1. Verdenskrig, og fra 1920-erne begyndte selvbyggede huse at skyde op på mange parceller, for senere at blive fulgt af murermesterhuse og bungalower.

Hvidovre Kommune fik tillagt Avedøre i 1974 i forbindelse med kommunalreformen. Dermed fik kommunen andel i et stort grønt landskab, Avedøresletten med Vestvolden, og i Danmarks største industriområde, Avedøre Holme. Sammen med den totalplanlagte by, Avedøre Stationsby, udgør det et modernistisk velfærdslandskab i stor skala i kommunens vestligste del.

Hvidovres byvåben fra midten af 1930-erne fortæller med de røde gavlhuse om bymæssig bebyggelse, det bølgende vand forneden referer til den kystnære beliggenhed, og de krydsende kløverblade fortæller om fortiden som landbrugsområde.

Mens sidste led i navnet Hvidovre, -ovre, kommer af det olddanske awartha, der betyder "åbrink" eller "bevogtet sted ved åen", hentydes der med første led Hvid- sandsynligvis til den lokale kirkes farve, som modsætning til den røde kirke i Rødovre.

Læs evt. mere om Hvidovre her på Forstadsmuseet's hjemmeside

Områdekort

Med kortet nedenfor kan området ses i fugleperspektiv. Brug musen til at trække rundt og panorere til venstre, højre, op og ned for at se områder uden for skærmen. Brug + (plus) og - (minus) for at zoome ind og ud.

Vælg mellem kort- eller satellit-visning ved brug af knappen på kortet.

Street View (gadevisning)

Med Street View nedenfor kan du "gå en tur" i området og se, hvordan omgivelserne er - hvor langt der er til nærmeste café, supermarked, busstop m.m. Med kortet kan venner og familier, som måske bor langt væk, se hvor vi bor og vores omgivelser.
 
Har du lyst, kan du selv præge street view ved at lægge egne favoritfotos ind via Google - så vil dine fotos kunne vælges som alternativer, når andre klikker sig rundt her.